Om affaldsbeholderne
Den nye affaldsløsning kræver nye affaldsbeholdere, fordi beholderne skal passe til de nye opdelte skraldebiler, så vi kan holde affaldet adskilt ved tømning.
Det vil ikke være muligt at få tømt din gamle beholder af skraldemanden, men du er meget velkommen til at bruge den gamle beholder, eller det gamle sækkestativ til andre formål. Det kan for eksempel være til at opbevare de genanvendelige materialer, du alligevel sorterer fra affaldet.
Hvis du ikke ønsker at beholde stativet eller beholderen, kan du køre dem til genbrugspladsen, hvor de afleveres som henholdsvis metal og plast. På denne måde kan materialerne genanvendes.
Den mindste todelte beholdere vil være på 240 liter. Erfaringer fra andre kommuner viser, at korrekt tømning af en opdelt beholder vanskeliggøres, hvis beholderen er mindre end de 240 liter. Mindre beholdere vil derfor kunne betyde mangelfulde tømninger og ødelagte beholdere.
Du kan ikke dele affaldsbeholder med din nabo på tværs af ejendomme.
Hvis der er flere boliger på samme ejendom, kan disse boliger dele affaldsbeholdere i en ”affalds-ø.”
Nej, det må du ikke, da skraldebilens ruminddeling passer til beholderne, så beholderen tømmes korrekt. Har du mere affald, end der er plads til i beholderen, skal du bestille en større. Det kan du gøre her.
Nej, du må ikke bytte beholder med din nabo eller andre!
Alle beholdere er mærkede med en chip, og de er koblede op på givne adresser.
Hvis du bytter rundt på beholderne, mister vi overblikket over tømmeruterne.
Har du brug for en anden beholderstørrelse?
Hvis du har brug for en anden beholderstørrelse, ombytter vi gerne helt uden omkostninger.
Vi ombytter dog først efter 1. november, når den nye madaffaldsordning går i gang.
Forklaringen er, at vi nu er i gang med at udbringe nye affaldsbeholdere til hele kommunen. Logistikken bliver kompliceret, hvis vi bytter undervejs.
Det vil sige, at du kan foretage en ændring i beholderstørrelse eller henvende dig vedrørende beholderstørrelse efter 1. november.
Der er gennem flere år sparet op til de nye beholder over renovationstaksterne. Derfor skal du ikke betale for den nye beholder. Du vil som i dag betale for tømning og behandling af affaldet.
Herunder kan du se de kommende takster på tømning af de nye beholdere.
Den nye beholder vil i udgangspunktet blive tømt med samme frekvens som din tidligere beholder. Det kan dog være, at den tømmes på en anden ugedag, end du er vant til, da vi justerer skraldebilernes ruter i forbindelse med den nye ordning.
I app'en "Affaldsportal" kan du fra den 1. november se dine tømmedatoer i forbindelse med den nye affaldsordning. Du vil også som i dag kunne indmelde manglende tømning eller bestille en ny affaldsbeholder.
App'en kan hentes til mobil og tablet i App Store og Google Play (søg på "Affaldsportal").
Din tømmekalender findes desuden på rksk.dk/dagrenovation. Den vil også være opdateret fra 1. november.
Reglerne for, hvor og hvordan beholderen skal være placeret, forbliver de samme med den nye ordning. Hvis du er i tvivl om kravene, så kan du finde dem her.
Forsiden af beholderen er siden med hjul og håndtag
På tømmedagen skal denne side vende ud mod skraldemanden, så affaldsbeholderen kan tømmes uden problemer.
Piktogrammer og sorterings-mærkater er placerede, så de viser, at siden med hjul og håndtag er forsiden.
Lågets placering
Står man ved forsiden, skal man række ind over beholderen for at åbne låget. Det kan virke en smule modsat.
Forklaringen er, at affaldsbeholderen skal være placeret, så arbejdet går så nemt som muligt for vores skraldemænd. De har mange tunge løft på en dag, og vi skal passe på deres arbejdsmiljø.
Må affaldsbeholderen vendes med bagsiden ud?
Det er tilladt at vende affaldsbeholderen med bagsiden, det vil sige låg-åbne-siden, ud.
Vælger du det, skal du dog være meget opmærksom på at vende affaldsbeholderen med forsiden, det vil sige håndtag- og hjul-siden, ud på tømmedagen.
Vender beholderen forkert på tømmedagen, bliver den ikke tømt. Du vil herefter skulle betale for en ekstra tømning.
Nedenstående billede viser affaldsbeholdere med forsiden, det vil sige hjul og håndtag, ud mod skraldemanden.
Erfaringer fra andre kommuner viser, at det vigtigste for at undgå maddiker er, at madaffaldsposerne lukkes godt i toppen. Det vil sige, at madaffaldsposerne ikke overfyldes, og at der bindes en eller flere faste knuder i toppen af madaffaldsposerne. På den måde er der ikke let adgang for fluer eller risiko for, at madaffaldet falder ud i affaldsbeholderen.
Hvis du har brug for en anden beholderstørrelse, ombytter vi gerne helt uden omkostninger.
Vi ombytter dog først efter 1. november, når den nye madaffaldsordning går i gang.
Forklaringen er, at vi nu er i gang med at udbringe nye affaldsbeholdere til hele kommunen. Logistikken bliver kompliceret, hvis vi bytter undervejs.
Det vil sige, at du kan foretage en ændring i beholderstørrelse eller henvende dig vedrørende beholderstørrelse efter 1. november.
Øv! Vi havde håbet at fange din opmærksomhed med en hænger, som meddelte sidste tømning.
Vi beklager, at du ikke har set den!
Det her kan du gøre:
- tømme affaldet over i en ekstra-sæk. De kan købes på genbrugspladserne i Hvide Sande, Ringkøbing, Tarm og Videbæk. Når affaldet er i ekstra-sækkene, tager renovatøren det med. Sækkene koster 30 kr. pr. styk.
Der kan desuden købes ekstra-sække i en række lokale butikker.
- tømme affaldet over i din gamle affaldsbeholder og bestille en ekstra-tømning. I helårs- og sommerhuse koster en ekstra-tømning 214 kr.
Du kan bestille en ekstra tømning via:
- App’en Affaldsportal
App’en kan gratis hentes i App Store og på Google Play
Du er også velkommen til at kontakte os på:
Telefon: 99 74 10 14
Mail: affald-genbrug[mail]rksk.dk